Erstatning for forsinkede operationer for kræft i maveregionen

Den 19. marts 2023 oplyste Region Midtjylland, at Aarhus Universitetshospital (AUH) ikke har været i stand til at tilbyde alle patienter med kræft i maveregionen operation inden for den maksimale ventetid på to uger. Ifølge Region Midtjylland drejer det sig om over 300 patienter, der har ventet for længe på en operation i perioden januar 2022 til februar 2023.

Regionen oplyste også, at en række patienter var blevet fejlinformeret om deres mulighed for operation i udlandet.

Læs Region Midtjyllands redegørelse 23. marts 2023

Læs Region Midtjyllands redegørelse 12. april 2023

Kan du få erstatning?

Efter klage- og erstatningsloven kan patienter i Danmark kun få erstatning, hvis deres behandlingsforløb har givet dem en patientskade.

For nogle kræftpatienter vil for sen behandling eller forkert information forringe behandlingsmulighederne og dermed patientens overlevelsesprognose. Her vil erstatning være mulig.

For andre patienter har for sen behandling eller forkert information ikke haft betydning for deres behandling eller prognose. Her vil erstatning sandsynligvis ikke være mulig.

Det kan være forskelligt fra patient til patient, hvor meget en forsinkelse betyder. Hvis du søger erstatning, vil vi se på, hvad forsinkelsen har betydet i dit tilfælde.

Men forsinkelse og fejl giver dig altså ikke automatisk ret til erstatning - kun hvis det har medført en patientskade.

Har du accepteret forlænget ventetid?

Når vi vurderer, om hospitalet overholdt den maksimale ventetid, ser vi ikke kun på, om du blev behandlet så hurtigt , som du har ret til.

Vi ser også på, om du fik tilstrækkelig information om mulighederne for at blive behandlet på et andet hospital i Danmark eller i udlandet i stedet.

Hvis du ikke har fået den rigtige information, gør det ingen forskel, om du har accepteret en forlænget ventetid.

Hvor meget kan du få i erstatning?

Hvis du får anerkendt din ansøgning om erstatning, vil et eventuelt erstatningsbeløb hænge sammen med, hvordan din overlevelsesudsigter var, inden behandlingen blev forsinket.

Hvis du, selvom du havde fået rettidig behandling, alligevel ville have haft en relativ dårlig overlevelsesprognose, vil typisk du typisk få et relativt lavt erstatningsbeløb. Hvis du derimod havde en god prognose, som blev betydeligt forværret i ventetiden, vil du typisk få et højere erstatningsbeløb.

Søg erstatning

Det kan være svært for den enkelte patient at vurdere, om forsinkelser og fejl har haft betydning for behandlingsmulighederne og prognosen. Derfor opfordrer Patienterstatningen alle patienter og pårørende, som mener, at der kan være sket en fejl i behandlingsforløbet på AUH, til at søge erstatning.

Det er gratis at søge erstatning, og du behøver ikke en advokat. Du behøver heller ikke afvente eventuel information fra Region Midtjylland.

Søg erstatning

Hvor mange har søgt erstatning?

Tallene i oversigten viser fordelingen af anerkendte, afviste og ikke-afgjorte sager i Region Midtjylland efter 19. marts 2023.

Oversigten bliver opdateret hver onsdag. Senest opdateret onsdag den 24. april 2024.

  Anerkendt Afvist Ikke afgjort Total
Region Midtjylland 5 60 32 97

Nyheder om forsinkede operationer for kræft i maveregionen

Brug for hjælp?

Hovednummer
I tvivl om, hvordan du søger erstatning? Ring alle hverdage kl. 9.30-15.00.
Telefon: 33 12 43 43

Skadelinjen
I tvivl om, hvorvidt du er blevet påført en skade?
Ring og få råd og vejledning alle hverdage kl. 9.30-15.00.
Telefon: 33 17 95 43

Bør du søge erstatning?

Prøv erstatningsguiden, inden du søger.

Gå til guiden

Pressehenvendelser

Telefon: 33 69 48 80
(man kan ikke sende sms til pressevagten).
Hverdage kl. 07:00-22:00
Weekender og helligdage kl. 08:00-16:00.

E-mailadresse:

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Felter med (*) skal udfyldes.